Jeg føler det samme som du gør.
Jeg trækker vejret som du.
Jeg har behov og ønsker som du.
Jeg er dog forskellig fra dig.
Jeg har måttet finde flere veje.
Vende mig væk, når der er blevet hvisket og stirret.
Indeni gør det ondt, selv om de ikke forstår det.
De tror, at livet går ad en lige vej – uden huller, uden ujævnheder.
Dette pres er som bjerge, der aldrig ender.
Men livet må gå videre, og man må holde fast i det
og stirre det lige ind i ansigtet.
Så kan man overvinde hver en forhindring
og risikere alt.